Navne og slægtsforbindelser i Frederiks sogn

	Oplysningerne nedenfor stammer fra Valdemar Andersens bog "Alheden - Frederiks sogns historie".
	Kommentarer Agricola Betzer Bitsch Brauner Bärthel Cramer Dickes Dörr Frank Harritz Herbel-Schmidt Hermann Herold Jung Krath Kriegbaum Laier Lauth Marquard Maul Morast Märcher Philbert Risch Rost Schønheiter Wackerhausen Würtz
	Kommentarer Interessen blandt kolonisternes efterkommere for at bevare deres slægtsnavne har ikke altid været lige stor. Navnlig synes 3. generation at vise en tilbøjelighed til at lade deres børn døbe med sen-navne, i særdeleshed folk, der enten havde fået ophold i andre sogne eller ved giftermål med en dansk pige har følt sig foranlediget til at følge dansk skik og brug. Muligvis kan desuden ønsket om at udslette sporene af den tyske herkomst, en tankegang, nutiden vel næppe helt kan forstå, have været medvirkende. Ud fra et genealogisk synspunkt er en sådan udvikling naturligvis særlig beklagelig, og der kan være grund til her at fastslå, specielt med henblik på slægtsforskningen, at der bag navne som Christoffersen, Philipsen, Danielsen o. s. v. ofte vil kunne findes efterkommere af Alhedens kolonister. Fornavnene, som de præsenterer sig i det foranstående, falder ikke særlig meget uden for det danske navnestof. Derimod bemærkes den anvendte kombination af navnene, f. eks. Johan Georg, Johan Philip; Anna Margrethe, Anna Cathrine o.l. Det drejer sig hovedsagelig om navne af hebraisk eller græsk, d.v.s. bibelsk oprindelse, mens de egentlig tyske eller germanske navne, Siegmund, Leonhard, Konrad, er forsvindende få. Kvindenavnet Rosine er tysk, men afkortet til de to sidste stavelser faldt det godt sammen med jysk sprogtone. Dette var derimod ikke tilfældet med Georg, der af kolonisterne udtaltes Jerrik eller Jerk. - De indvandredes navneskik, at give børnene de respektive bedsteforældres navne, var i overensstemmelse med en ældgammel og i alle lande velkendt sædvane. At der kun synes at være brugt et ret snævert udvalg af navne, kan vel betragtes som en konsekvens af netop denne navneskik. Derimod er den iøjnefaldende brug af flere fornavne, i en søskendeflok f. eks. Johan Jacob, .Johan Georg, Johan Christoffer, Johan Michael, og endelig Johan Daniel, en ejendommelighed, der nødvendigvis må forudsætte, at det første navn ikke brugtes. Johan el. Johannes betyder: Herren har handlet nådig. Man er her temmelig langt ude over selve navngivningens idé og inde på en religiøs tendens, som ikke var almindelig her i landet.
	Agricola En latinsk form for det tyske Ackermann = landmand. Michael Agricola ankom 26.2.1760 fra Pfalz med hustru og 3 børn. 21.9.1763 fik han fæstebrev på en gård i Havredal. Hans døtre, Susanne A., f.1764, g. m. Joh. Nic. Laier; Anna Marg. A., f.1770, død 1847, g.1 gang m. en Philbert, 2 gang m. Leonhard Dörr; Eva Marie A., f.1772, g. m. Michael Würtz, efterlod sig mange efterkommere i sognet
	Betzer Formodentlig en forvanskning af Besser, som navnet skrives til ca.1850. Det hentyder antagelig til stednavnet Bessing eller Bessingen, en forstad til Darmstadt i Hessen. Jacob Peter B. var fra Pfalz og blandt de kolonister, der ankom i oct. 1759,1763-79 gmd. i Havredal, derefter i Aarestrup, hvortil slægten senere har haft tilknytning, og hvorfra en gren 1839 med Peter B. kom til Grønhøj.
	Bitsch Kan muligvis henføres til stednavnet Bitsch, en by i Lothringen. Det er dog påfaldende, at navnet i ældre tid altid stavedes med P., altså Pitsch, således også af slægtens ældste herværende medlem i en egenhændig, men ganske vist dårlig underskrift fra 1760. Tidligere udtaltes navnet som Pisk, hvilket måske tyder på en forbindelse med det tyske Pietsch, der betyder pisk eller svøbe. Endelig er Pietsch en slavisk form af navnet Petrus eller Peter, som ca.1500 træffes i Tyskland. Johan Peter B. kom fra Erbach, Syd-Hessen. Han var født 1733, hans hustru, Eva Jung, f.1743. Deres søn Johannes B., f.1762, d.1839, g. m. Eva Bärthel, blev gmd. i Benslehøj og stamfader til slægten der. Af de andre sønner blev Philip B., f.1765, d.1826, g. m. Marie Cath. Winkler, gmd. og kromand i Havredal; Peder B., f.1773, d.1850, g. m. Anna Marg. Brauner, blev gmd. sammest., mens Thomas B., f.1769, d.1822, g. m. Anna Maria Pedersdatter, blev gmd. i Grl5nhøj. Disse 4 brødre efterlod sig hver især efterkommere. Fra de 2 brødre fra Benslehøj, Peter B. (kaldet Johansen eller Almind), f.1794, og Johan Philip B. (kaldet Nymand), f.1803, som begge blev gmd. i Havredal, opstod endnu 2 slægter af navnet, som hermed er ret stærkt udbredt i sognet. Frederik Bitch og hustru f. v. Pohle
	Brauner Her er der vistnok tale om et ældgammelt tysk slægtsnavn, hvis nuværende staveform er en forvanskning af det oprindelig Breuner, der - bortset fra oplagte skrivefejl - har været enerådende til ca.1850. O.1570 nævnes en tysk friherre Caspar Breuner, stedbroder til den berygtede Siegfried Reinschatt på Herningholm. Johan Georg B. var fra Dossenheim i Pfalz og ankom 26.2.1760 med kone og 6 børn i alderen 3-21 år. Han var f.1714. Hans daværende hustru hed Anna Loefler, der døde 1768. Ved skiftet nævnes bl. a. sønnerne: Philip Frederik B., f.1750, d. før 1801 md. i Trehuse; Johan Jacob B., f.1752, d.1838, gmd. i Trehuse; Johan Jacob B., f.1752, d.1838, gmd. i Trehuse; og Trehuse; og Christoffer B., f.1760, d.1837, gmd. og skoleholder ;I i Havredal. Fra disse nedstammer 3 linier af navnet. I sit ægteskab med Anna Weber, der var J. G. B.'s 3. hustru, havde han bl. a. sønnerne Peter, f.1770 og Johannes, f.1776, af hvilke i alt fald førstnævnte fik efterkommere på egnen. - En tradition, gående ud på, at der skulle være indvandret flere af navnet Brauner, er ikke fundet bekræftet. Frederik Brauner og hans hustru født Bitch
	Bärthel Navnet blev i ældre tid skrevet Berdel eller Bertel, som det udtales. Det kommer sikkert af fornavnet Barthold, idet dennes søn kaldtes Bärthels ( saml. Bartholdi). Jacob B. var fra Hessen, formodentlig fra Bohnbach, hvorfra hans første hustru, Marie Magdalene Baster, stammede. Han var født 1737. I første ægteskab havde han børnene Johannes B. f. 1764, gmd. i Havredal; Eva B., f.1761, g. m. Johannes Bitsch ; i Benslehøj; Jacob B., hvis skæbne er ukendt; Andreas B., f.1774, d.1835, gmd. i Sandkærgaarde, samt Dorthea C. Marg. B., f.1778. I sit andet ægteskab med Anna Cathr. Philbert havde Jac. B. bl. a. sønnen Daniel B., der blev gmd. i Sandkærgaarde. Johannes Bärthel og hustru f. Würtz Andreas Bärthel og hustru f. Herold. Benslehøj
	Cramer Tidligere Kramer, Krämer, der altså betyder en handlende; navnet er meget udbredt og forekom her i landet før 1760. Leonhardt C. ankom 1.5.1760 fra Erbach til Fredericia sammen med sin hustru Anna Elisabeth Dalgauer. Han var f. 1726, Andreas Bärthel og hustru, t. Herold. Benslehøj. hun 1725. I 1765 havdede 2 børn. Af disse blev Christian C., f.l763, faderens efterfølger på gården i Grønhøj og stamfader til en slægt der. Desuden træffes 1787 Peter C., f.1761, som gmd. i Grønhøj og senere i Benslehøj, fra ham nedstammer slægten der og i Skansen, hvortil den kom i 1866 med Conrad C., f.1834. - En antagelse, at der skulle være indvandret 2 slægter af navet o.1760, har sandsynligheden imod sig. Da Leonhard C. i 1765 havde 2 børn, hvoraf Christian C. var den ene, har Peter C. rimeligvis været den anden, idet der ikke træffes andre børn af slægtens ældste ægtepar her.
	Dickes Dette navn kan evt. henføres til bynavnet Dick, men I kan også hentyde til tillægsordet dick, altså en legemlig ejendommelighed - "Den tykke". Friederich Dickes var fra Reipoltskirch. Han døde før 1787. Hans hustru var Anna Elisabet Schultz, f.1721. De havde 1765 5 børn, hvoraf kun kendes Anna Margrethe D., f.1762, der blev gift med gmd. og skoleholder Christoffer Brauner og havde med ham sønnerne Philip Frederik B., f.1791; Johs. Christoffer B., f.1795; og Johan Georg B., f.1802, som alle fik gårde i Havredal og efterslægt der. En datter, Anna Marg. B., f.1785, var gift med Peder Bitsch, Havredal.
	Dörr Navnet kan stamme fra Durholt, et stednavn i Hessen, og skulle i så fald skrives Durr. En anden mulighed er, at det kommer af Derrschmidt, Dørsmed, altså en beskæftigelse med at smede de i middelalderen ofte kunstfærdige beslag til døre og porte. Peter D. var fra Darmstadt. Han var afløst i gården af sin søn. Hans hustru hed Appolonia Schmuck, f.1720. Af deres børn kendes kendes Siegmund D., f.1754, d.1819. g. m. Elisabeth Brauner, gmd. i Grønhøj, Resenfelde og Trehuse. Desuden døtrene Anna Cathr. D., f.1756, d.1825, g. m. Jacob Brauner, Trehuse; Cathr. Barbara D., f.1767, d.1815, g. m. Michael Frank, Grønhøj; Leonhard D., f.1768, d.1822, gmd. i Grønhøj. - Hans Jacob D gmd. i Grønhøj og Resenfelde, var måske også en søn af Peter D., men nærmere oplysning herom savnes.
	Frank Er betegnelse for en mand fra landskabet Franken der ligger øst for Hessen. Hans Thomas F. ankom fra Mainz. Han døde mellem 1774-79. Hans enke Marie Magdalena Betzer, f.1743, blev derefter gift med Georg F., der ligeledes var indvandrer og formentlig broder til den afdøde, og som i 1765 opgives at have 1 barn. Han havde dog ifl. folketællingen 1787 ikke været gift før, og det omtalte barn har måske været Michael Frank, f.1756, en broder, han har skullet forsørge. 1787 levede hans moder, Magdalene Bentz, f.1718, mens faderens navn ikke er fundet. Af H. Th. F.s døtre blev Anna Marie F., f.1768, d.1839, g. m. Frederik E. Krath, gmd. i Grønhøj. - Georg F.s søn af samme navn, f.1780, blev gmd. i Havredal, men havde ingen børn. Cathr. Frank, f.1767 der 1787 tjente hos præsten i Frederiks, og som senere blev gift med Johannes Jung i Havredal, var datter af Georg F. Michael Jensen Frank
	Harritz Skrives i ældre tid Harris, hvilket dog sikkert er en fordanskning. Muligvis kommer det af lokaliteten Haardt i Rhinpfalz. Det kan dog også hentyde til Hardt, skovklædt bjergegn. Daniel H. var fra Erbach. Om hans hustru haves ingen oplysninger, men de havde 1765 3 børn. Sønnen Johan Samuel H., f.1736, der 1789 overtog gården i Resenfelde, førte slægten videre her, mens Peter Harritz, født 1763, d.1826, gmd. i Havredal, ikke fik efterkommere der. Frederikke K. Harritz - Grønhøj
	Herbel-Schmidt Navnet skrives undertiden sammen. Nicolai H.-S. fra Pfalz havde en gård i Havredal 1763-68. Adam H.-S. fra Mainz ligeledes 1763-65. - Anna Margr. Herbel-Schmidt, f.1733, d.1817, var gift 1 gang med Johan Adam Laier, 2 gang med Johan Adam Würtz og efterlod sig børn af begge ægteskaber
	Hermann Blev tidligere ofte skrevet Hörmann. Det er et gammelt tysk ord der betyder krigsheld. Navnet, der er det samme som Harms, er udbredt i flere lande. Philip H. var fra Greichau i Pfalz og ankom 10.7.1760 til Vejle med hustru og 3 børn. Han blev kolonist på Randbøl hede og boede her til 1765, da han ved auktion solgte sine ejendele og forsvandt - Johan Jacob H., f.1752, senere gmd. i Firehuse, antages at være en søn af forannævnte. Da han i 1765 ved forældrenes bortrejse kun var 13 år, kunne forbindelsen synes tvivlsom. Det kan dog tænkes, at han har haft ophold hos Georg Hoel i Havredal, g. m. Anna Elisabeth Hermann, f.1744, der selv var barnløse. Fra Joh. Jac. H., g. m. Anna Elisabeth Lauth, stammer den nulevende slægt, der er ret udbredt
	Herold Skrives tidligere, helt op mod 1900, Herholt, hvilket er forkert. Navnet har rimeligvis oprindelig tilknytning til den lille by Herold i Hessen-Darmstadt. Mathias H. ankom 26.2.1760 Liebenstein til Fredericia med sin senere hustru Anna Marg. Wedel f. 1735, d. 1827. Han var født 1733. 1765 havde de 2 børn hvilke der intet vides om. Michael H., f. 1766 blev gmd. i Grønhøj, g. m. Magdalene Frischel. Fra Johan Georg H., f.1771, d. 1834 gmd. i Grønhøj, gift 1 gang med Anna Elisabeth Krath , 2 gang med Marie Margrethe Kriegbaum, stammer den derværende slægt. - Anna Marg. H., f.1772, d. 1846, g. m. Christian Cramer, Anna Barbara H. født 1775, gift med Johs. Hermann i Grønhøj.
	Jung Dette navn, der betyder den unge, er almindeligt udbredt i Rhinegnene. Ca.1500 træffes navnet i Neustadt. Johannes J., f.1717, ankom fra Darmstadt med sin hustru Anna Cathr. Laier, f.1719. De levede begge 1787. Han kaldes den gl. i modsætning til unge Johannes J., f.1746, der formodentlig var deres søn. Han var gift med Marg. Lauth. Deres søn, Johannes J., f.1767, d.1826, g. m. Cathr. Frank, blev gmd. i Havredal, og fra ham nedstammer slægten der. Slægten i Firehuse, der stammede fra forannævntes broder, Johs. Peter J., f.1771, er ikke længer repræsenteret her. Søskendeparret Frederik og Grethe Jung. Havredal
	Krath Navnets oprindelse og betydning kendes ikke. Christian K. var fra Würtemberg. Han var død før 1787, da hans enke, Barbara Marckenthaler, f.1729, drev en gård i Grønhøj. Der var sønnerne: Frederik Ernst K., f.1759, d.1840; Johan Georg K., f.1764, d.1824; Georg Adam K., f.1773, var husmand i Grønhøj. - En søn af Frederik E. K., Jacob K., f.1798, blev gmd. i Firehuse og stamfader til den derværende slægtsgren. Daniel Krath
	Kriegbaum Stavedes i ældre tid ofte Krickbaum, hvilket var rigtigere end den nuværende form. Krieck = Krecken betyder blomme; baum = træ, altså blommetræ. Navnet forekommer også som landsbynavn. Georg K. var fra Erbach. Hustruens navn vides ikke. Antagelig var han død inden 1767.1765 var der 2 børn. Sønnen Johan Conrad K., f.1747, flyttede en gård til Resenfelde, hvor hans efterkommere levede i flere generationer. -- Marie Magdalene K., f.1749, d.1815, var gift med Christoffer Philbert, Grønhøj.
	Laier Den hævdvundne stavemåde Lajer er uden tvivl fejlagtig. Oprindelsen uvis. Den ældste form, Leger, kan muligvis hentyde til en lokalitet i Rhinegnene. Johan Georg Adam L. var fra Niedorf i Pfalz. 1760 omtales en Georg Leyer som kolonist i Randbøl. 21.3.1763 fik Georg Adam Leyer fæstebrev på en gård i Havredal. Ved sin død sidst i august 1768 efterlod han sig foruden hustruen, Anna Marg. Herbel-Schmidt, børnene Johan Nicolai L., f.1762, d.1820; Eva Cathr. L., f.1766; Anna Elisabeth L., f.1767. Sønnen J. N. I. blev gift lo med Susanne Agricola,20 med Marie Magdalena Frank. Blandt børnene i 2. ægteskab var Joh. Georg L., f.1802, der blev gmd. i Havredal.
	Lauth Der er i Rhinegnene flere lokaliteter af dette navn, hvilket har medført en betydelig udbredelse som personnavn. Johan Baltzar L. ankom 1.5.1760 fra Erbach til Fredericia. Hustruens navn kendes ikke. Hans alder blev ved ankomsten opgivet til 52 år.1765 var der 2 børn, formentlig voksne. Johannes L., f.1743, d.1826, blev gmd. i Firehuse; Anna l&127Iarg. L., f.1747, d.1821, blev gift med Johannes Jung, gmd. i Firehuse; Anna Elisabeth L., f.1765, d.1824 blev gift med Joh. Jac. Hermann, gmd. i Firehuse.- Senere blev slægten med Jacob L., f.1802, g. m. Eva Cathr. Bitsch, repræsenteret i Grønhøj
	Marquard Et gammelt tysk ord, Markwart, der oprindelig var betegnelse for en mand, der havde opsigt med den fælles bymark (dansk: markmand). Peter M. var fra Erbach og ankom 1.5.1760 til Fredericia, f.1723; hans hustru, Anna Barbara Stubner, f.1717. Der var i 17653 børn. Conrad M., f.1756, var en tid gmd. i Grønhøj; Peter M., f.1763, var 1787 ugift og hjemme hos forældrene; Cath. M., f.1751, blev gift med Jacob Wackerhausen i Havredal. - Døtre af Conrad M. blev indgiftet i slægterne Cramer og Betzer i Grønhøj ; navnet synes at være ukendt her af den nulevende generation
	Maul Hentyder til en påfaldende mund. Johan Philip M. ankom fra Darmstadt. Han var født 1717; hustruen kendes ikke. Sønnen Johan Georg M., f.1752 blev gmd. i Tohuse, g. m. Marg. Magdalene Schønheiter; fra disse stammer vist den senere slægt af navnet i Tohuse og Grønhøj. Andreas M. ankom 1.5.1760 til Fredericia. Han boede 1786 i Grønhøj og afstod dette år sin gård til svigersønnen, Peter Zimmermann, g. m. Elisabeth M. -- Om Henrik Maul i Grønhøj, senere gmd. i Ulvedal, f.1759, var søn af Joh. Ph. Maul eller Andr. Maul er ikke oplyst.
	Morast Oprindelsen er uvis. Muligvis kommer navnet af Moor = mose eller kær og betegner en mand boende der. Philip M., f.1739, ugift, da han 1.5.1760 ankom til Fredericia. Han blev senere gift med Susanne Schwann, f.1728. Gennem sønnen Jacob M., f.1761, d.1828, g. m. Anna Marie Betzer, fik slægten en mangeårig tilknytning til Havredal, men er dog ikke længer repræsenteret her eller i sognet overhovedet
	Märcher Navnets oprindelse er ubestemmelig. Michael M., der blev bosat i Havredal, stammede fra Schwaben. Hans hustru, Margrethe Gantzhorn, f.1737, havde været gift før. Sønnen Mathias M., f.1764, d.1835, var gift med Marg. Jung, f.1765, d.1830. Efterkommere af disse lever endnu i sognet, men har i de senere generationer ikke benyttet navnet.
	Philbert Skrives ofte Filbert. Oprindelsen uvis; en forbindelse med det franske Philibert kan måske ikke udelukkes. Navnet er næppe nogensinde her i landet udtalt med fransk betoning. Peter P. ankom 26.2.1760 fra Gronau i Syd-Hessen med hustru og 9 børn i alderen 4-23 år. Blandt disse var formentlig Johan Philip P., f.1738, g. m. Agathe Bitsch; Christoffer P., f.1753, d.1822, g. m. Magdalene Kriegbaum; Johannes P., f.1758, g. m. Barbara Rost - De blev alle gmd. i Grønhøj og fik talrige efterkommere. Nogle af døtrene omtales andetsteds.
	Risch Navnet kommer vist af det tyske tillægsord risch = stor. Det træffes her i forbindelse med Wendel, undertiden sammen skrevet som Wendelritz eller Wendelricht o.s.v. - Wendel er en by nordøst for Saarbrucken, og syd for samme findes en anden og mindre by Wendel. Om den største af disse byer er blevet kaldt Wendel-Risch = Store Wendel kan ikke fastslås. I øvrigt blev de to navne, muligvis af praktiske grunde, skilt og brugtes i flæng. Ludvig W.-R. boede 1765 i Havredal, men var fra gården inden 1776. Johan W.-R., f.1730, g. m. Anna Marg. Delph, f.1723, fik 1763 fæstebrev på en gård i Havredal. Deres søn, Johan Philip (Wendel) R., f.1754, var gift 1o med Christine Keller, 2a med Susanne Gantzhorn. Der var sønner i begge ægteskaber, men ingen af dem blev bosat i Havredal. Imidlertid er navnet Wendel bevaret, idet Sebastian Winkler 1770 - af ukendt grund, noget familieskab er ikke fundetlod sin søn døbe Johan Wendel Winkler.
	Rost Navnet er altid stavet således, og dette er sikkert den oprindelige tyske form. Johan eller Johannes R. kom fra Pfalz. Hans hustru hed Cathr. Schmuck, f.1729. J. R. var død før 1779. Sønnen Johan Conrad, f.1766, g. m. Elisabeth Bitsch, f.1772, blev gmd. i Benslehøj, hvorfra en gren af slægten kom til Firehuse. Navnet forekommer dog ikke mere i sognet.
	Schønheiter Almindeligt tysk navn - af skønhed - og meget udbredt, også her i landet før 1760 (Schønheider). Leonhard S., f.1705, ankom til Fredericia 1.5.1760 fra Erbach. Hans hustru kendes ikke. Han var rimeligvis død 1773, da svigersønnen Johan Georg Maul (se denne) overtog gården. Eva S., f.1743, d.1826, var gift med Andr. Hoel, men havde vist ingen børn. Hun er i forbindelse med en ulvehistorie fra 1760 omtalt af Jeppe Aakjær i 'Af min Hjemstavns Saga.
	Wackerhausen Skrives undertiden Wackershausen, omkring 1801 afkortet til Wacher. Den oprindelige form er dog sikkert Wackenhausen, et stednavn i Hannover. Christoffer W. var fra Pfalz og fik 1763 fæstebrev på en gård i Havredal. Han var død 1780, da hans enke havde gården. En søn Christen eller Christoffer W. fik 15.11.1770 fæstebrev på en gård i Havredal og flyttede derfra til Ulvedal, hvor han dog ikke blev ret længe. En anden søn var Jacob W., f.1751, d.1835, gift med Cathrine Marquard, der havde en gård i Havredal. Deres søn Jacob W., født 1778, kom til Kragelund sogn, hvor slægten vist endnu er repræsenteret. Winkler. Hentyder formodentlig til stednavnet Winkel. Sebastian W., f.1740, gift med Cathrine Meng, Jens (Wendel) Winkler. Havredal. født 1739, ankom fra Q&127sterig. 1763 havde han en gård i Havredal og ligeledes i 1765. Når han omtales i forbindelse med Stendalgaard som han skulle have haft til 1769, har hans ophold der altså højst varet 4 år. Af sønnerne blev Sebastian W., f.1762; Johan Georg W., f.1771; Jacob W., f.l773; Johannes W., f.1778, og Johan Wendel W., f.1770, alle gmd. i Havredal. De tre førstnævnte flyttede dog alle til nabosognene, hvor deres efterkommere formentlig endnu træffes. De to sidste førte slægten videre i Havredal, hvor der 1834 var 5 familier Winkler.
	Würtz Et gammelt tysk navn. Betyder rimeligvis: fra Würtemberg. Henrich W. ankom 26.2.1760 fra Pfalz til Havredal med hustru og 6 børn. Af disse blev Johan Adam W., f.1746, d.1821 (efter at have været blind i henved 30 år), gift med Anna Marg. Herbel-Schmidt og gmd. i Havredal. De havde sønnerne Michael W., f.1772, d.1845; Henrik, f.1774. 1801 nævnes han som kusk for nogle omrejsende jøder; Adam, f.1776, d.1840; Philip, f.1777, d.1849. Disse blev alle gmd. i Havredal og efterlod sig en talrig efterslægt, såvel i sognet som uden for dette