| |
Indhold
|
| |
Klik jer for at se
anetavle for Johan Michael Michaelsen Frank
Klik her for se
efterslægtstavle for Johan Michael Michaelsen Frank
Johan Michael Michaelsen Frank blev født i 1794 i den gamle
koloniby Grønhøj på alheden, og var søn af kartoffeltyskerne Michael
Frank og Catharine Barbara Dürr. Johan optræder i folketællingen 1801
for Grønhøj.
I 1820 skulle han ifølge skøde have overtaget slægtsgården i Stenholt
efter Søren Jensen, men han står dog først på tilgangslisten for
Kragelund sogn i 1828, hvor han kommer fra Daubjerg.
Klik på tilgangslisten nedenfor for at se den som PDF dokument.
Tilgangsliste for Kragelund sogn 1828.
Johan Michael Michaelsen Frank er nr. 11 på listen
Johan Michael Michaelsen Frank blev blev gift første gang d. 13
november 1828 med Dorthe Sørensdatter som kom fra Stenholt.
Vielsen foregik i Kragelund kirke.
Fra landsarkivet i Viborg:
Ungkarl Johan Michael Michaelsen Frank, døbt (tysk) 33 1/2 år i
Øster Steenholt.
Pige Dorthe Sørensdatter 21 1/4 år. Hjemme hos forældrene i
Øster-Steenholt.
Trolovelsen 3 august 1828
Forlovere C. Brødgård, A. Willemsen.
Vielsesdag 13 november 1828, Kragelund sogns kirke
Brudgommen attest for naturlige kopper. Bruden vaccineret 10. juni
1818 af Krieger
Sammen fik de børnene Jacob Michelsen Frank f. 1829 som døde
indenfor sit første leveår og datteren Cathrine Marie Frank. f.
1831.
Dorthe Sørensdatter døde 1832, hvorefter Johan Michael Michaelsen
Frank i 1833 giftede sig med Anne Kjerstine Sørensdatter, som
på dette tidspunkt var husbestyrerinde for Johan. Anne Kjerstine
Sørensdatter var datter af Søren Jensen som Johan Michael havde købt
gården i Stenholt af i 1820.
Fra landsarkivet i Viborg:
Vielse
Enkemand og selvejergårdmand i Østerstenholt Johan Michael Michelsen
Frank 38 år. Forevist rigtighed for skifteretten af 20. juni 1832.
Pigen Anna Kjerstine Sørensdatter, husbetyrerske for fæstemanden 23
8/12 år.
Trolovet 2 november 1833.
Forlovere: C. Bredegård, J. Christensen.
Vielsesdag 5. december 1833 i kirken.
Brudgommen forevist attest som haft naturlige kopper. Bruden
vaccineret 5. juli af Krieger.
Anne Kjerstine Sørensdatter og Johan Michael Michaelsen Frank fik 3
børn Dorthea Frank f. 1834, Marie Kirstine Mikkelsen Frank
f. 1837 og Søren Christian Michaelsen Frank f. 1840.
I 1859 overtager svigersønnen Jens Christian Sørensen der er gift med
datteren Marie Kirstine Mikkelsen Frank, gården efter Johan Michael
Michaelsen Frank. Ifølge folketællingen 1860 bor Johan og Anne på
aftægt hos Marie Kirstine Mikkelsen Frank og Jens Christian Sørensen.
Johan Michael Michaelsen Frank dør i 1865 i Stenholt, 71 år gammel.
Efter at sønnen Søren Christian Michaelsen Frank i 1887 er blevet
enkemand, flytter Anne Kjerstine Sørensdatter ind hos ham. I 1891 dør
hun 82 år gammel i Stenholt.
|
| |
Søren Jensen er far til Anne Kjerstine Sørensdatter der blev gift
med
Johan Michael Michaelsen Frank i hans andet ægteskab. Han blev
født omkring 1751. Det vides ikke hvor. Han blev gift med Maren
Arntsdatter (Eller Andersdatter) der var født omkring 1776 i
Levring sogn. Ægteskabet er formentlig indgået før 1799, da de på
dette tidspunkt får datteren Katrine Sørensdatter. Deres anden datter
Anna Kjerstine Sørensdatter, fødes i 1809 i Kragelund sogn.
Søren Jensen overtager slægtsgården i Stenholt i 1797, det vides
ikke fra hvem. Han ejer gården indtil 1820 hvor han sælger den til
Johan Michael Michaelsen Frank som senere bliver gift med datteren
Anna Kjerstine Sørensdatter.
I folketællingen 1834 for Kragelund sogn, Østersteenholt optræder
Søren Jensen og Maren Arntsdatter som aftægtsfolk hos svigersønnen
Johan Michael Michaelsen Frank.
Søren Jensen dør d. 21. maj 1836 i forbindelse med en ulykke. Der
skulle være tale om at han enten blev rendt over ende af en bissende
ko, eller at han forløftede sig i forbindelse med at han prøvede at
redde et kreatur fra en tørvegrav (Se senere).
Ifølge skifteprotokol:
Død 1836 den 21. maj Søren Jensen. Aftægtsmand af Stenholt.
Efterlader intet. Underskrevet af anmelderen Daniel Rasmussen af
Pederstrup
Han bliver begravet på Kragelund kirkegård d. 27. maj 1836.
Hans kone Maren Arntsdatter dør 29. september 1857.
Fra landsarkivet i Viborg:
Død den 29. september 1857 og begravet 6. oktober 1857, Maren
Andersdatter. Aftægtskone og opholdende sig hos sin svigersøn Johan
Michael Michaelsen Frank, Øster Stenholtgård.
Alder: 81 år 4 måneder.
Dødsårsag: Alderdomssvaghed, var affældig.
Attest for anmeldte modtaget den 30. september 1857. Skifteretsattest
af 4. oktober og forevist 6. oktober 1857.
Søren Jensen var også kendt som Samson da han var neget stærk. Han må
have været en kendt person, for han omtales både i bogen Skovlovringer
og på Engesvang Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside:
Uddrag fra bogen Skovlovringer
Mikael Frank i Stenholt fortalte, at hans bedstefader var så umådeligt
stærk, og derfor kaldte man ham Samson. Der var tre gårde i Stenholt,
men så flyttede Samson sin gård ud på et afsides og øde sted på byens
østermark og der ligger den endnu. Gårdens jorde bestod mest af hede,
men Samson tog fat på at dyrke denne op. Han købte gamle helmusser, og
når sådan en gammel krikke havde gået så længe og slidt for ploven, at
den ikke kunne længere, stak Samson sin kniv i bringen på dyret og
trak det, medens han gik og sang, indtil dyret strit. Da fortælleren
for en del år siden brød stengærdet ned på sin vestre toft, stødte han
på en kule, der var fyldt med hesteskeletter – Det var Samsons
Helmus-kirkegård.
Mikkel Skrædder har fortalt følgende:
Den gamle møller i Hørup mølle holdt ingen møllersvend og han malede
selv kornet. Når nu sækkene var for svære så han ikke selv kunne slæbe
af med dem, kaldte han på sin hyrdedreng der var familiens år (?
ulæseligt): "Hør Søren, kan du komme og bære den sæk ind !". Det
gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: "Det er nu en stærk dreng
du har, der kan bære en tønde rug". "Ja" svarede mølleren, "Det er han
også, han er akkurat som den stærke Samson". Ved den snak fik han
tilnavnet Samson, og beholdt det til sin dødsdag.
Søren tog som karl over til Sjælland og kom til at tjene på en større
gård, hvortil der blev gjort hoveri. Folk havde den vane når der var
noget i vejen med ladefogeden, at de stimlede sammen om ham med
høleerne og tvang ham til hvad de ville. Så tog Søren sig på at være
ladefoged, og da de nu ville begynde det samme med ham slog han en i
hovedet med sin pisk så han trillede over på de andre, red ind imellem
dem og så hen og meldte dem for øvrigheden. Så fik han den vane
aflagt.
Som gammel mand boede han i Stenholt. Der holdt han meget af at gå
omkring og snakke med hyrdedrengene og var meget for kommérs. Sådan
havde sognefogeden i Klosterlund fået en ny hyrdedreng, og til ham
sagde han: "Nå du tjener ved Anker ? Skal du passe alle disse får ?
Det er umuligt, du skal hilse din husbond fra gamle Samson, at han
skal lade dig få den lille gule ridehest at ride på. Den har alle de
hyrdedrenge haft, som har tjent ved Anker de sidste 50 år". Drengen
forrettede godt nok ærindet, og der blev jo megen morskab af det, for
sognefogeden havde naturligvis ingen lille gul hest.
Som 80 årig gik han over til Almtoft til sin broder Povl Krogh og
sagde: " Åh, broder, du er en kryster, du går snart i din grav, nej
sikke en karl a er, her er flæsk" og så slog han sig for brystet - "A
kan leve mange år endnu". Men inden et år var han i Kragelund
kirkegård med hans flæsk. En bissende ko rendte ham over ende og deraf
døde han.
Fra Engesvang Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside
Der er her en anden udgave af Samsons død:
Dette sidste har jeg fra anden side hørt fortælle på en anden måde.
Kreaturerne gik dengang ude det meste af vinteren og skulle selv
bjerge føden ude i den store Gråmose, som man lærer om i skolen engang
i gl. dage hed Grathemose. Kreaturerne var da så magre og forarmede om
foråret at de knap kunne gå, gik ofte i ”Rejsning” som det hedder. En
ko eller stud var da faldet i en tørvegrav og kunne ikke gå derfra.
Under forsøget på at få den op forløftede Samson sig, så han kort tid
efter døde. Hans rigtige navn var Søren Jensen.
Desuden er der følgende historie:
I sognet ligger to anselige høje bakker, Vindbjerg og Hjøllundhøj,
dannet af istidens moræner, henholdsvis 310 og 299 fod over havet.
Oldtidsfolkene har opkastet gravhøje på begge disse bakkers top. Der
boede bjergfolk i begge disse bakker, og levede i god forståelse, thi
de besøgte – ifølge sagnet – ofte hinanden. Vindbjerg har mange gamle
folk fortalt om, at de har set bjerget hævet og ligesom stående på
ildsøjler. Ved Hjøllundhøj tog bjergfolkene hinanden ved hænderne og
dansede i rundkreds, en hyrdedreng havde på Hjøllundhøj, fundet
bjergmanden liggende sovende ved højlys dag. Ved drengens angstskrig
vågnede bjergmanden. Denne blev ræd og drengen blev ræd og de
forsvandt begge hurtigst mulig. Der boede også trolde i Hjøllundhøj,
der færdedes om natten ude i den nærliggende store Gråmose (eller
Grathe mose som den også kaldes) i skikkelser af lygtemænd. Beboerne
på begge sider af mosen levede i den tro, at lysskæret hidrørte fra
Guld og Sølv, samt andre skatte som troldene fandt ude i stormosen,
deriblandt også Kong Svends pengekiste som han tabte da han sank ned i
mosedyndet. Samson fra Stenholt, Bette – Poul fra Malmhøj, og mur –
Adam holdt om natten jagt på troldene med grebe og forker, der altid
gav negativ resultat. Lygtemænd kan nok ses på afstand men aldrig
nærved, jagt på lygtemænd ender altid med drilleri.
|
| |
Søren Christian Michaelsen Frank (139) er den yngste søn af
Johan Michael Michaelsen Frank og Anna Kjerstine Sørensdatter.
Han er født i Stenholt i 1840 og bliver konfirmeret i 1854 hvor han
fik det vidnesbyrd at han var antagelig af kundskab og god af
sædelighed.
Han optræder i folketællingen 1860 for Kragelund sogn, som ugift
tjenestekarl hos søsteren
Marie Kirstine Mikkelsen Frank’s mand, Jens Christian Sørensen i
Stenholt.
Søren Christian Michaelsen Frank bliver gift med Marie Kirstine
Jensen der kommer fra Vinderslev sogn i Viborg amt. Dette sker
imellem 1860 og 1878. De får i 1878 datteren Ane Kirstine Mikkelsen,
som skulle være deres eneste barn.
I folketællingen 1880 for Kragelund sogn, optræder han som husejer
indenfor avlsbrug i Stenholt.
Hans kone Marie Kirstine Jensen dør 37 år gammel i 1887, hvorefter
hans mor Anna Kjerstine Sørensdatter flytter ind hos ham.
Datteren Ane Kirstine Mikkelsen får i 1903 en datter Marie Kirstine
Mikkelsen, udenfor ægteskab. Hun opholdt sig på dette tidspunkt hos
sin far. Som barnefader blev udlagt ungkarl Lars Nielsen, Engesvang. I
1910 får hun sønnen Søren Christian Mikkelsen. Faderen er
ukendt men kan formentlig være samme Lars Nielsen.
I 1810 er Søren Christian Michaelsen Frank på aftægt. Han dør 8.
september 1915 i Stenholt og bliver begravet 14. september på
Kragelund kirkegård.
Min farfar Niels Peder Jensen Frank har noteret følgende:
Oplysninger af far i Tessebølle:
Knud kom fra Mausing og får ejendommen efter Christian Frank ved
Stenholt skov. Mine er Knuds datter. Hun blev gift med skærslipperen
Niels Johansen der var tater i lige linie.
Mine i Christian Franks ejendom har sønnerne:
- Knud Johansen 52 år. Inspektør for Kragelund museum.
- Svend Børge Johansen, 50 år. Driver Christian Franks ejendom.
Christian Frank lever mange år som enkemand efter sin hustru der
døde den 1. oktober 1887. Hun hed Kirstine Jensen.
Sidste fælles bopæl: Stenholt. Da han er enkemand flytter hans mor
Anne Kjerstine Sørensdatter ud til ham. Christian Franks hustru var
måske fra Gl. Revl. De har datteren Ane Kirstine Mikkelsen, der skulle
være Mines faster. Hun har sønnen Søren Christian Mikkelsen født 1910.
Han var gift med Ingeborg, men blev enkemand og bor i Gråmose. Har
datteren Doris Mikkelsen. Ane Kirstine Mikkelsen er kaldt op efter
Anne Kjerstine Sørensdatter (Gammel Stine).
Far fra Tessebølle (Rasmus Jensen Frank) har fortalt:
at musiker Anders Torp var far til Stine Ævl, hun var husbestyrerinde
hos Christian Frank og lidt mærkelig. Søren Christian Mikkelsen Frank,
der var født 12. maj 1840, blev konfirmeret 1854. Han fik det
vidnesbyrd, at han var antagelig af kundskab og god af sædelighed. Han
var klog nok sagde mor. Han stammede under talen. Som ældre brugte han
tit udtrykket: "Sater gåle" (Satan gale mig).
|
| |
Marie Kirstine Mikkelsen Frank er min tip-oldemor. Hun blev født i
Stenholt i 1837 og er datter af
Johan Michael Michaelsen Frank og hans hustru Anne Kjerstine
Sørensdatter, og dermed søster til
Søren Christian Michaelsen
Frank.
Hun bliver døbt 30. september samme år, formentlig i Kragelund kirke.
Faddere ved dåben var Lars Jesper Gilberts hustru Johanne Olesdatter,
medfulgt af pigen Birgitte Jens Datter. Fædrene Leonhard Frank, Jacop,
Naders Knudsen. Alle af Kragelund sogn.
Hun bliver i 1858 gift med Jens Christian Sørensen:
Viet i Kragelund sognekirke 4. søndag i Trinitatis den 27. juni
1858. enkemenad af første ægteskab og forestående gårdmand i
Øster-Stenholtgård Kragelund sogn Jens Christian Sørensen. Efter
forevist dåbsattest 31 år 5 måneder.
Pigen Marie Kirstine Michelsen Frank, datter af gårdmand Johan Michael
Michelsen Frank, Øster-Stenholtgård og der opholdende sig. Efter
dåbsattest 20 3/4 år.
Forlovere:
- Rasmus Carlsen af Funder sogn
- Michel Frank af Kragelund sogn
Brudgommen vaccineret af Krieger den 9. juni 1827.
Bruden af samme 29. oktober 1842
Jens Christian Sørensen er født i 1827 i Them sogn. Han omtales mange
steder som Jens Christian Frank eller Jens Christian Sørensen Frank.
Han er søn af Søren Jørgensen født i Nørre Vissing omkring 1793 og
Maren Christensdatter.
Jens Christian Sørensen deltog i trårskrigen (Den første slesvigske
krig) og optræder på lægsdrullen 1845:
Skandeborg Amt, lægd. 1-35 med tilgang litr. 1845 nr. 236
Det fremgår:
Gammel løbenr. 105, nyt løbenr. 88
Fader: Søren Jørgensen
Sønnen Jens Christian, Banbjerg
Alder: 19 år
Højde: 62 1/4 tomme
Efter nr. som overkomplet nummer stilles
Eontsend 14-2-49 for Bsyz i fo i II-49 gra
Efter krigen ansøger han om medalje for sin deltagelse. Denne bevilges
og medaljen opbevares i dag på slægtsgården i Stenholt.
Ansøgning om medaillen for deltagelse i trårskrigen
Født 1. april 1826
Deltaget i krigen 1850
5. Infanteri bataillon 3. compagni
Overkomplet no. 20- oh 205
Fra den 10. september 1850 til i foråret 1852
Tjente som menig
Blev ikke såret i krigen
Har ligget på lazareth på Borgerforeningen i Flensborg
Blev ikke fangen i krigen,
Har ingen pension eller invalideforsørgelse.
Ikke medlem af De Danske Våbenbrødre
Stilling nu: Gårdmand.
Bopæl: Steenholt, Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt.
Nuværende adresse: Jens Christian Sørensen i Steenholt, Kragelund sogn
pr. Silkeborg.
Berettiget: Gnulen
Klik her for
at læse om 5. bataljon
Jens Christian Sørensen overtager i 1859 Øster-Stenholt gård efter
svigerfaderen Johan Michael Michaelsen Frank.
Jens Christian og Marie Kirstine skulle have fået 12 børn. Det sidste
barn, datteren Kristine Dusine Jensen siges at have fået sit
mellemnavn fordi hun var barn nummer 12.
Sønnen Rasmus Jensen Frank som blev født i 1878, er min
oldefar.
Jens Christian Sørensen dør 74 år gammel i 1901 og bliver begravet på
Kragelund kirkegård. Han var på dette tidspunkt aftægtsmand i Stenholt.
Marie Kirstine Mikkelsen Frank dør i Stenholt i 1905 og bliver
ligeledes begravet på Kragelund kirkegård.
Min oldemor Marie Kirstine Jensen har fortalt følgende til Niels Peder
Jensen Frank:
Farfar bandede en del, brugte meget udtryk som: "Fanden gale me". De
havde ofte Københavnedrenge i bedriften og, dem skældte han ofte ud,
men de blev næsvise og sagde: "Hold kæft".
Farfar havde et sølle ben, han haltede. Hun mener, at han måske har
fået det ved at skove træer. Farfar havde astma. han skråede tobak og,
sad meget ved komfuret og spyttede store klatter i spytbakken. Han lå
meget i sengen ,men stod ofte op om natten og gik ind i spisekammeret,
hvor han tog en sukkermad og en dram til, derpå gik han i seng igen.
Farmor i Stenholt var af højde og sværelse som min egen mor. Hun
gjorde meget arbejde, f. eks. fodrede hun hestene.
Skovlovring
Jens Christian Sørensen var en såkaldt skovlovring. Se nærmere om
disse på siden om egnen omkring Stenholt, Kragelund og Engesvang.
Sønnen Michael Frank har fortalt (Fra bogen Skovlovringer):
En af de mest kendte skovlovringer i ældre tid var Jens Christian
Sørensen Frank som boede i Stenholt. Han var født i Them, og når han i
sine yngre år kørte til Skive med trævarer, overnattede han sammen med
andre Them-mænd i Stenholt. Ved denne lejlighed blev han kendt med
stærke Samsons datter, de blev gift og så fik de hendes fødegård.
Jens Christian Frank var dygtig til at lave træsko. Han kunne lave 5
par om dagen, men fortjenesten var større ved at lave træskovle, thi
sådan en skovl kostede 4 mark. Bladet kløvede han ud af et stykke
skært bøgetræ, og så dannede han det til med en huløkse. Han lavede
også mange trægreb og andre redskaber, men den meste tid lavede
Kragelund-mændende ellers slagter til plejle samt tøjrepæle.
Sidstnævnte kunne i Viborg koste en mark pr. snes.
Efter at Jens Christian Frank var kommen til Stenholt, blev han ved
med at rejse og han opkøbte trævarer, navnlig træsko i Silkeborgegnen,
og så lejede han gårdmændene til at køre varerne til Hostebro eller
Skive. Der var, efter hvad sønnen Michael Jensen Frank har fortalt, år
hvor han tjente 900 rigsdaler, og det var mange penge dengang. Så
langt nogen kunne huske tilbage i tiderne, havde mændene i Stenholt
pillet barken af egetræerne, og når barken var tørret kørte man den
til Holstebro eller Ringkøbing, hvor man solgte den for 50 rigsdaler
pr. læs - den blev jo brugt til garvning af skind.
På www.engesvangarkiv.dk -
Engesvang Lokalhistoriske Arkiv kan man finde følgende:
I ældre tid var skikken at bande langt mere udbredt end i vore dage.
Tidligere i sidste halvdel af det nittende Århundrede, var motivet, at
en karl, eller en and følte sig mere mandig, og gjorde sig mere
bemærket ved at bande, - altså en slags mode, ligesom mange kvinder
har for skik, at udhale i klædedragt for at henlede opmærksomheden på
sig. Nu kender folk godt, at det at bande ikke klæder dem – ikke som
førhen gav dem anseelse, men nu giver dem skam. – det fremgik af
undersøgelserne, at i hjem hvor der bandes finder man som regel, at
børnene følger fodsporet. Efterslægten bander også. Derimod i hjem
hvor der ikke bandes, er det sjældent at høre efterkommerne bande. Det
gælder også som alm. Regel at hver udøver at denne sprogsport har sin
egne eder, der altså er personlig individuel. Det er meget sjældent at
træffe folk der bruger forskellige eder i flæng, om jeg således må
sige personlig yndlings –ed.
Her følger en buket af disse grimme sprogblomster.
Jens Anker i Stenholt, sagde: Fanden røste mæ` (F. ryster mig).
Niels Rask, Bedehøj, sagde: Fanden stør mæ` (F. støder mig).
Det samme udtryk brugte Jens Chr. Frank, Stenholt.
I almindelighed havde de ord for i Stenholt at være slemme til at
bande, Christian Frank havde en medfødt dårlig udtale, talte
usammenhængende som et barn, men bande kunne han, næsten til hvert ord
sagde han: Sate. Kom han ind hos fremmede, var gerne de første ord han
sagde: Sate, daw. Når han gik ud af døren: Sate, Wal. Af goddag,
farvel, sagde altså kun endelsen. Daw, - wal.
|
| |
Michael Jensen Frank er søn af Jens Christian Sørensen og Marie
Kirstine Mikkelsen Frank, og bror til min oldefar Rasmus Jensen Frank.
Han blev født 20. september 1861 i Kragelund sogn. Han hed oprindeligt
blot Michael Jensen, men i 1905 ændres navnet ifølge kirkebogen for
Kragelund sogn, til Michael Jensen Frank:
I 1904 bliver han gift med Sørine Petrea Andersen som
var majerske på Klode mølle. Ægteskabet er indgået i Vedslet.
Sørine er født omkring 1874, formentlig i Vedslet sogn hvor hun
optræder i folketællingen 1890.
Knud Johansen har fortalt:
Michael gik aldrig med piger. Engang var han dog kommet til at følges
med en om aftenen. Det eneste han fik sagt var: Der er mange stjerner
på himlen i aften. Det var egentlig hans far der afgjorde hvem han
skulle giftes med. Engang var der besøg, og blandt gæsterne var
Petrea, majersken fra Klode mølle. Michaels far sagde da pludselig: Du
skal ha' Michael. Og derved blev det.
I 1904 overtager Michael slægtsgården i Stenholt.
Michael og Petrea får 4 børn:
-
Jens Christian Sandbjerg Jensen Frank f. 1905
-
Else Marie Kirstine Jensen Frank f. 1907
-
Karl Ejnar Jensen Frank f. 1911
-
Henry Godtfred Jensen Frank f. 1914
Michael dør i 1943 i en alder af 82 år og Petrea i 1951 i en alder af
77 år.
Fortalt af min oldemor Marie Kirstine Jensen til min farfar Niels
Peder Jensen Frank :
Michael Frank sad altid på tørvekassen når han var inde. Han havde
spidsnæsede træsko på og altid et halstørklæde på.
Læg mærke til de spidsnæsede træsko på billedet fra artiklen på
korsveje.com nedenfor !
Fortalt af Knud Johansen:
Engang var min far ude i marken sammen med farfar. De blev enige om at
far skulle have 35 td. land af gårdens jord og et stykke skov. Da
Michael fik nys om planen blev han helt tosset og skældte ud, og han
sagde til sin mor: Du kan gå hen og pakke mit tøj, så skal jeg ikke
være hjemme længere. Farmor græd og så blev det hele ikke til noget.
Uddrag fra bogen Skovlovringer
En gammel mand, Mikael Frank, mindes fra den tid, han som hyrde
vogtede får på heden, at der hvor lille Klosterlund nu ligger, stod et
”hedensk” tingsted, der bestod af fire opretstående stene, hvoraf de
to var højere end de to andre. Stenene stod i en firkant af størrelse
som en halv gårdsplads eller som en storstue, og de stod i lyngen
mellem de tre gravhøje.
Som dreng var Mikael Jensen Frank engang med Niels Elling. Der skulle
køre et læs bark til Ringkøbing for Jens Chr. Frank. Da de kom forbi
Højris Enge i Ikast, holdt Niels, og så hentede han en høstak, som han
lagde ovenpå læsse. Kan det også gå ? spurgte drengen forbavset. Ja,
det er skik og brug.
Mikael Frank fortalte, at der fra gammel tid lå en række sten i
Stenholt mellem hver ager, hvor vi nu har agerrender. Disse sten lå
der fra fællesdriftens tid, da gårdene havde ager om ager. Den første
gård tog den første ager i vangen, den anden to den næste og så
fremdeles, og på den måde blev de gode og dårlige jorder ligeligt
fordelt.
Mikael Frank i Stenholt har fortalt Jens Jensen følgende:
Min bedstemoder Kirstine fortalte at der var nedrammet en egepæl under
døren til nødset (kostalden). Pælen der for langt over 100 år siden
blev sat ned af en klog mand, skulle beskytte kreaturerne mod sygdom,
og hindre skarnsfolk i at forhekse dyrene. Der var boret et hul i
pælen, og heri blev der sat noget og drevet en prop for, og endelig
signede den kloge mand pælen inden den blev sat ned. Da man omkring
1885 rev den gamle kostald ned, fandt man godt nok pælen.
Artikel fra
www.korsveje.com: Gårdejer Mikael Jensen Frank født i Stenholt,
Kragelund Sogn fortæller
Gårdejer Michael Frank ved den meget særprægede
slagbænk der nu findes på Klosterlund Museum
Fra gammel tid har beboerne her i Stenholt haft deres
største indtægtskilde ved at forarbejde trævare og sælge disse ude i
Vesteregnen.
Træet huggede vi for en del her i Stenholt Skov, men det var kun små
ege. Skoven var forhugget efter sigende til udsmeltning af Jern af
myremalm, større bøge og egetræer hentede vi fra Silkeborg skovene. En
stor indtægt havde vi ved at pille egebark til brug ved garvning, det
kørte vi til Ringkøbing eller Holstebro og fik 50 rigsdaler for
læsset, det var en god skilling i disse tider. Det meste af året
lavede vi slagler (slawler) som der altid var god afsætning af i
vesteregnen, der var jo ingen tærskemaskiner dengang, og al kornet
blev tærsket med plejl dengang. Tøjrepæle var der også god afsætning
på, vi kørte mange af disse. til Viborg og fik l mark for snesen.
Min fader var en skovlovring fra Them, og når mændene fra Them kom
kørende og skulle til Skive eller Holstebro med trævare overnattede de
den første nat hos min bedstefader her i Stenholt. Min fader der ikke
var gift dengang blev da kæreste med datteren i Gården, og de blev
Gift og fik senere gården her i Stenholt efter min bedstefader. Min
fader var dygtig til at lave træsko, thi træsko lavede de fleste i
Them. Bøgetræet hertil havde vi ikke her i Stenholt Skov, det hentede
han over i Them, Rudstrup, Gjessø og Løgager Skove. Han kunne i
almindelighed lave 5 Par træsko hver dag. Det han tjente mest på var
ved at lave træskovle. Folk udi Vesteregnen havde jo ingen jernskovle
dengang men brugte træskovIe, med en jernskinne i skovlbladet, også
til at mugge i staldene med. Man fik 4 mark for hver træskovI, også
trægrebe lavede han. Træskovlene kløvede han ud af skært bøgetræ og
med en huløkse dannede han skovlens hule fordybning. Efter at har var
kommen til gården i Stenholt vedblev han at rejse ud og opkøbe trævare
af alle slags i Them og Silkeborg Egnen, særlig træsko opkøbte han
mange af i Them.
Han hyrede så nogle gårdmænd som i fælling kørte ad de gamle hulveje
til Holstebro eller Skive. Befordringerne var ofte forspændt med stude
for de gamle dårlig beslåede vogne. Træaksler med lundstikker og
tjærekanden bag de to bagerste hjul. Udad over Heden gik det langsomt,
hjulene Knirkede og peb: Vi vinder aldrig derud, hjemad med den tomme
Vogn løb Hjulene hurtigere og peb en anden melodi: Nu går det hjem.
Foderet til trækdyrene bjergede = stjal man på rejsen, især ved
sommertid når de kom forbi en eng eller høstet Kornmark. Engang var
jeg som dreng med en mand ved navn Niels Elling fra Funder, der kørte
en læs bark for min fader til Ringkøbing. Da vi kom forbi Højris Enge
ved Ikast, gjorde Niels Holt og slæbte en høstak fra engen og læssede
den ovenpå barken. Jeg spurgte om det kunde gå, han svarede: det er
skik og brug. Når lovringerne kørte hjemad fra Vesteregnen var de
fleste af dem fulde, de kom da i klammeri og slagsmål. Nogle af dem
væltede med vognen ude på heden og kom ikke hjem før et par dage efter
de andre. Det var også uhyggeligt dengang at rejse ud over heden,
særlig ved nattetid, alskens kjæltringpak og fredløse havde tilhold
der ude. Vognens kjæpstokke sad dengang altid løse, for at man ved
overfald kunde bruge dem som våben mod ufredsmænd. Der er således over
i Frederiksdal et sted der hedder Røverstuebæk, der i nærheden havde
en røverfamilie gravet et hul ind i bakken hvor de tog bolig, og
levede af at overfalde de vejfarende.
Der var et år min Fader, ved træarbejde havde en Indtægt af 900
Rigsdaler, det var mange penge dengang. Gårdens drift skøttede han sig
kun lidet om når trævarerne kunde give så mange penge var det
hovedsagen. Landbruget gav kun små Indtægter, græsset i skoven og
mosen om sommeren udnyttet. Om Vinteren var kreaturene på sulteføde,
thi det meste af vinteren måtte de ligesom om sommeren bjerge føden i
skoven og mosen.
|
| |
Som før nævnt, fik Michael Jensen Frank og Sørine
Petrea Andersen 4 børn
-
Jens Kristian Sandbjerg Jensen Frank f. 1905
-
Else Marie Kirstine Jensen Frank f. 1907
-
Karl Ejnar Jensen Frank f. 1911
-
Henry Godtfred Jensen Frank f. 1914
Jens Kristian Sandbjerg Jensen Frank
Jens Kristian Sandbjerg Jensen Frank er født 4.
november 1904, og han bliver døbt 26.december samme år:
Faddere ved dåben:
- Anton Frank og Petrea. Anton må være onklen
Anton Jensen Frank og Petrea hans kone Cecilie Kirstine Petrea
Petersen
- Rasmus Frank Engesvang Krat. Dette er en onkel
(Og min oldefar)
- Husmand Søren Christian Mikkelsen Frank,
Stenholt. Dette må være tipoldemoren Marie Kirstine Mikkelsen
Frank’s bror, som var i live indtil 1915
Jens Kristian bliver gift med Karen Kirstine
Frank som stadig bor i Stenholt, dog ikke på slægtsgården.
Jens Kristian overtager i 1948 sammen med sin
broder Karl Ejnar Jensen Frank, slægtsgården i Stenholt
Jens Christian og Karen får 3 børn:
- Jens Mikael Frank
- Lise Lotte Frank
- Anette Frank
Jens Kristian dør i 1986. Sønnen Mikael driver i
dag slægtsgården..
Else Marie Kirstine Jensen Frank
Else Marie er født i Stenholt d. 21. september
1907. Hun bliver døbt i hjemmet af sognepræsten, allerede d. 22
september og fremstilles i kirken d. 8 december. Faddere:
-
Gæstgiver Jens Maigaard Christensen,
Rindsholm.-
-
Gæstgiver Jens Maigaard Kristensens hustru
Kristine Dusine Jensen, Rindsholm. Kristine er søster til Michael
Frank.
-
Gårdejer Niels Michael Nielsen hustru Nielsine
Jensen, Stenholt.
-
Husmand Anton Jensen Frank. Engesvang. Anton er
bror til Michael Frank.
-
Husmand Søren Christian Frank, Stenholt.
Tipoldemoren Marie Kirstine Mikkelsen Frank’s bror
Karl Ejnar Jensen Frank
Karl Ejnar er født d. 28. oktober 1911. Han
bliver døbt af sognepræsten i Kragelund kirke 3. november. Faddere:
-
Pige Johanne Jensen Frank, Moselund. Dette kan
muligvis være onklen Anton Jensen Frank’s datter.
-
Pige Marie Kirstine Jensen Frank, Moselund
-
Fhv. husmand Søren Christian Mikkelsen Frank
-
Ungkarl Svend Jensen
-
Ungkarl Johannes Elias Svendsen
Karl Ejnar overtager i 1948 sammen med sin
broder Jens Kristian Sandbjerg Jensen, slægtsgården i Stenholt.
Henry Godtfred Jensen Frank
Henry Godtfred Jensen Frank er født d. 31. januar
1914. Han bliver døbt 22. marts:
Faddere:
-
Pige Ane Marie Johansen, Viborg
-
Pige Rasmine Jensen, Stenholt
-
Aftægtsmand Søren Kristian Mikkelsen Frank,
Stenholt
-
Ungkarl Svend Jensen, Stenholt
-
Ungkarl Jens Christian Jensen Frank, Stenholt
Han bliver gift med Rita Hansen i 1926 i
Funder.I 1947 overtager Henry Malmhøjgård:
Henry og Rita får 4 børn:
- Inge Petrea Frank
- Ruth Frank
- Michael Børge Frank
- Else Frank
|
| |
Slægtsgården i Stenholt er beliggende på adressen Bedehøjvej 1.
Gården har været i familiens eje i flere århundrede. Den første ejer i
familien som jeg har oplysninger om, er
Søren Jensen kaldet Samson.
Han skulle have overtaget gården i omkring 1797.
Herefter overtog
Johan Michael Michaelsen Frank gården i 1820. Han blev senere gift
med Søren Jensens datter Anne Kjerstine Sørensdatter. Søren Jensen
boede som ældre som aftægtsmand på gården.
I 1844 er noteret følgende oplysninger om gården:
Matr. Nr. 3 Harkorn: Gl. hartkorn
1 td. 4 skp. 2 fjk.
Gl. skat: 10 rbd. 65 sk.
Nyt hartkorn: 2 td. 3 fdk. ¼ album
I 1859 overtager svigersønnen
Jens Christian Sørensen (Også benævnt Jens Christian Frank) gift
med Marie Kirstine Mikkelsen Frank, gården efter Johan Michael
Michaelsen Frank. Ved sin død i 1901 er Jens Christian Sørensen
aftægtsmand på gården.
Sønnen Michael Jensen Frank overtager gården i 1904 og ejer den frem
til sin død i 1943. Ifølge nedenstående notat fra Vort sogns
historie overtager brødrene Frank herefter gården.
Der må være tale om sønnerne Jens Kristian Sandbjerg Jensen Frank
og Karl Ejnar Jensen Frank, idet den tredje søn Henry Gotfred Jensen
Frank på dette tidspunkt ejer gården Malmhøjgård i Kragelund.
I dag ejes gården af Jens Kristian Sandbjerg Jensen Frank’s søn Jens
Mikael Frank.
Oversigt over ejere:
Indkørslen til gården. Foto Henrik Frank 2001
|
| |
|
