Frank slægten


	Denne side indeholder en kort introduktion til egnen omkring Stenholt, Kragelund og Engesvang. Meget af materialet er hentet på Engesvang lokalhistoriske forenings hjemmeside, hvor der også kan findes yderligere information om egnen. Stenholt ligger i Kragelund sogn i Jylland tæt ved Engesvang. Den nærmeste større by er Silkeborg. Egnen hørte oprindeligt til Hids herred. I Engesvang sogn, på Julianehede blev der i 1761 anlagt en hedekoloni for sydtyske indvandre. Dette statslige forsøg på at få heden opdyrket var imidlertid ret mislykket. Af de 15 familier der kom i 1761, fandtes kun 1 familie tilbage i 1766. Den senere opdyrkning af Julianehede blev derfor foretaget af den lokale befolkning. Noget tilsvarende gik det med Skygge Hede, hvor man også oprettede en hedekoloni. Da kolonisterne også her forlod gårdene opkøbtes området af staten, som så anlagde en plantage. Denne udgør i dag den sydlige del af Kompedal Plantage.
	Bølling sø ligger syd for Kragelund. Det var oprindeligt en meget stor sø, men blev i 1870 erne afvandet for at få landbrugsjord. Det blev dog aldrig god landbrugsjord, Der blev imidlertid gravet meget tørv i mosen. Nu er søen blevet genskabt og er på ca. 360 hektar. Det er Danmarks tredje største naturgenopretnings projekt
	Nord vest for Bølling sø lå vandmøllen Klode mølle som blev grundlagt i 1596 og nedlagt i 1872 i forbindelse med udvandingen af Bølling sø. Klode mølle omkring 1760: Det der i folkeoveleveringerne har gjort navnet Klode mølle kendt, er det mord der fandt sted på mølleren Niels Jørgensen i 1706. Der blev lavet en vise om dette mord, som blev sunget og var kendt et par hundrede år efter. Mordet blev begået af skibsmand Niels Pedersen, der var på vej nordfra til Flensborg. Om aftenen den 18. maj 1706 indlogerede han sig på Klode mølle hvor der dengang holdtes kro, for at vente på vognlejlighed til Holsten. Kl. 1 om natten slog han mølleren og møllerkonen ned. Mølleren døde øjeblikkeligt, men konen kom sig. Morderen flygtede men blev fanget i Husum. Han henrettedes og blev lagt på hjul og stejle.i nærheden af Klode mølle, på en høj der danner skel imellem Engesvang, Elbæk og Klode. Da levningerne af morderen gik i forådnelse og faldt til jorden, blev de samlet sammen og begravet på stedet. Mølleren begravedes på Kragelund kirkegård. I 1800 tallet blev der på nord-siden af kirken fundet en stor sandsten lagt over ham, men den smuldrede hen kort efter at den var taget op. I 1960’erne og 70’erne var der kunstgalleri i den gamle møllebygning, hvis ejer P. C. Lawaetz berettede om adskillige tilfælde af spøgeri i de ni år han havde boet i møllen. Der skulle være tale om både poltergeister, forskellige lyde f.eks. raslen af kæder samt æteriske skikkelser, så måske gik enten den dræbte møller eller morderen igen.
	Stenholtstenen blev fundet i 1800 tallet i Michael Franks skov, som hører til Stenholtgård. Stenen har mange huller eller skåle, disse er en slags helleristninger. De er dannet i en fjern fortid med den tids redskaber. I hullerne fyldtes blod fra offerdyret. Selve ofringen var en hyldest til solen, derfor kaldes det en solsten. Der er fundet en del af dem rundt i landet, men denne er en af de største. Så i Stenholt skov har der en gang været et offersted eller gudehov. Stenen står i dag i Helledammen ved Kragelund Kirke.
	Bedehøj eller Bierhøw som det hed på gammel jysk, er en oldtidshøj beliggende 4 km NV. for Kragelund by. Når skovlovringerne kørte ind over Gråhede på vej til Skive med deres trævarer, holdt de hvil (Bedede) ved højen.
	Skovlovringer var folk der kom fra Silkeborg egnen og lavede trævarer så som træsko, stolper til bindingsværk og dele til hjulplove som de solgte. I Kragelund fandtes i gamle dage mange skovlovringer, idet selv de større gårdmænd på egnen udførte erhverv som skovlovring, ved siden af deres landbrugsbedrift. Skovlovringerne var især kendte tre ting, nemlig at være gode til at lave træsko, stjæle træ og drikke brændevin. Når skovlovringerne skulle på marked i Holstebro eller Skive, kørte de i en lang række ind over heden. Det gik som regel nogenlunde på udrejsen, men når lovringerne havde fået deres vare omsat i penge og disse igen var omsat i brændevin, blev der fuldskab og slagsmål. Efter at de var kommet hjem, fortsatte drikkeriet og klammeriet ofte i et par dage. Det var forøvrigt ikke velset blandt skovlovringer, ikke at kunne drikke sin dram ud. Fra skovlovringerne stammer således følgende mundheld som brugtes når der var en der ikke drak ud: "Hvad - kan du ikke rodhugge den ?". Kunne man derimod drikke den til bunds, lød det "Brav ! Den var rodhugget !" Udtrykkende er overført fra det at rodhugge et træ. Min tipoldefar Jens Christian Sørensen var en kendt skovlovring, og han er nærmere omtalt i beskrivelsen af Frank familien i Stenholt.
	Skoler. Den første skole i Kragelund sogn blev grundlagt i 1794 i Christianshøj, som var det mest øde område i sognet. Årsagen til at anlægge den dette sted, var at hedeopdyrkningen på egnen lå regeringen meget på sinde. I 1823 blev Bedehøj skole bygget lige nord for vejen ved oldtidshøjen Bedehøj. Den blev af nogen kaldt Bedehøj Seminarium, formodentligt et hånligt udtryk for dens ringhed. Mikael Frank i Stenholt erindrer at i hans barndom var Bedehøj skole en forfalden rønne, hvis vægge var muret op af tørv og ler. Mursten var kostbare, men tørv kunne man få nok af på stedet – ergo brugte man tørv. Mikael havde endog, hvor utroligt det end lyder, set en skorsten, der var muret op af tørv ! Bedehøj skole Stenholt Skole (Christianshøjvej 37) blev taget i brug i 1901. Lærerboligen er bygget i 1919. Skolen blev nedlagt i 1953, hvor børn og lærer blev flyttet til Frederiksdal. Stenholt skole
	Kragelund kirke er bygget i 1150, og har dannet ramme om mange af Frank familiens kirkelige begivenheder i Stenholt. Jeg har selv besøgt kirken i 2001, men kunne dog ikke finde nogen gravsten over familiemedlemmer. Ved samme lejlighed tog jeg nedenstående billeder af kirken.
	Bogen Skovlovringer som jeg har citeret en del fra, er i stort omfang bygget på materiale udarbejdet af Jens Jensen. Jens Jensen interesserede sig livet igennem for alt hvad der foregik i Kragelund sogn, og lavede utroligt mange optegnelser til blandt andet Dansk Folkemindesamling. Han samlede også en del af de notater som lærer i Engesvang Jens Peter Aaboe, havde gjort om livets gang på egnen. Jens Jensen 1935 Jens Jensen blev født på Refshalegård i Kragelund sogn. Ud over et ophold hos H. J. Hansen på Marsvinslund i Blichers fødesogn hvor han lærte at dyrke roer, og soldatertjeneste i Randers, var han ikke hjemmefra i længere tid. Jens Jensen overtog Refshalegård i 1901 og året efter blev han sognefoged, hvilket han var indtil han i 1933 måtte opgive embedet på grund af svigtende helbred. Refshalegård 1935
	Jens Peter Aaboe blev født i Viborg i 1814 og blev uddannet lærer. Han fik i 1838 lære embede i Kristianshøj, hvorunder kartoffeltysker kolonierne Frederiksdal, Gråmose og Stenrøgel hørte. I 1857 overtog han lærerembedet i Engesvang. Jens Peter Aaboe lavede mange notater om livet på egnen, og hans dagbog kan blandt andet findes på Kragelund Sogns Lokalhistoriske forenings hjemmeside. Følgende er et uddrag af dagbogen hvor Leonhard Frank nævnes: 1854: Landejendomme vedbliver at stige i Pris. Den nye Ejer af Sejlgaard har været budt 6000 Rdl i Fortjeneste, men vilde ikke sælge. Malmhøjhus købtes for 3 Aar siden for ca.. 500 Rdl. Ejendommen er senere delt i to Parceller, hvoraf den ene blev solgt for 150 Rdl., og den anden er nu solgt for 725 Rdl. Leonhard Franks Hus, Syd for Kragelund, med en ussel Bygning, uden Tørvejord og i ussel Drift, er i disse Dage solgt for 500 Rdl., og man siger,det er over 800 Rdl. værd Klik her for at se Jens Peter Aaboe's dagbogsnotater

Egnen omkring Stenholt, Kragelund og Engesvang