Jens Christian Sørensen

M, #68, f. 1 April 1827, d. 5 December 1901

FarSøren Jørgensen1 f. c 1793
MorMaren Christensdatter1 f. 1790
Jens Christian Sørensen|f. 1 Apr 1827\nd. 5 Dec 1901|p43.htm|Søren Jørgensen|f. c 1793|p59.htm|Maren Christensdatter|f. 1790|p60.htm|||||||||||||

Ane tavlerAnetavle for J. P .N. Frank

Fødsel*1 April 1827 Them sogn, Skanderborg amt, Født 1. april 1827 Jens Christian. Forældre Søren Jørgensen og Maren Christensdatter, Barnbjerg.2
Dåb11 Juni 1827 Them sogn, Skanderborg amt, Faddere:

- Hans Jensens hustru Ane Jensdatter, Anelund bar barnet
- Vidner: Jørgen Pedersen, Frants Jørgensen, Andreas Jensen og Christen Sørensen. Alle af Loyager

Moderens intrduction d. 24. juni1,2 
Bopæl1834 Løgager, Them sogn, Skanderborg amt3 
Folketælling1834 Løgagger, Them sogn, Skanderborg amt, Vrads herred3
Miltærtjeneste*imellem 1850 og 1852 Lægdsrullen 1845

Skandeborg Amt, lægd. 1-35 med tilgang litr. 1845 nr. 236

Det fremgår:

Gammel løbenr. 105, nyt løbenr. 88
Fader: Søren Jørgensen
Sønnen Jens Christian, Banbjerg
Alder: 19 år
Højde: 62 1/4 tomme
Efter nr. som overkomplet nummer stilles
Eontsend 14-2-49 for Bsyz i fo i II-49 gra


Kilde Rigsarkivet 8-3-1971 - Noteret af Niels Peder Jensen Frank

Ansøgning om medaillen for deltagelse i trårskrigen

Født 1. april 1826
Deltaget i krigen 1850
5. Infanteri bataillon 3. compagni
Overkomplet no. 20- oh 205
Fra den 10. september 1850 til i foråret 1852
Tjente som menig
Blev ikke såret i krigen
Har ligget på lazareth på Borgerforeningen i Flensborg
Blev ikke fangen i krigen,
Har ingen pension eller invalideforsørgelse.
Ikke medlem af De Danske Våbenbrødre
Stilling nu: Gårdmand.
Bopæl: Steenholt, Kragelund sogn, Hids herred, Viborg amt.
Nuværende adresse: Jens Christian Sørensen i Steenholt, Kragelund sogn pr. Silkeborg.
Berettiget:
Gnulen

Kilde: Hærens arkiv 8-3-1971 - Noteret af Niels Peder Jensen Frank

Oplyst af Karen Kirstine Frank: Ansøgningen blev bevilget og medaljen opbevares nu på slægtsgården i Stenholt.

Krigen 1850 - Om 5 bataillon

Det må være i denne bataillon Jens Christian Sørensen har gjort tjeneste under krigen, idet beskrivelsen af bataillonen lå ii N. P. J. Frank's notater. Se også ansøgningen om medlaje for deltagelse i krigen, hvor det fremgår at Jens Christian Sørensen gjorde tjeneste i 5. bataillon. Bem. Henrik Frank

4. oktober afgik 5. bataillon på vogne fra Slesvig til frederiksstad, hvortil den ankom 5. oktober til afløsninbg af den hårdt medtagne 4. reserve bataillon. Hvor langt ringere ville vi ikke have stået efter de tre års kamp, hvis ddisse var var blevet afsluttede med tabet af Frederiksstad. Vort land vil altid stå i stor taknemmelighedsgæld til Frederiksstads heltemodige forsvarere. Henckels I. reservebataillon udgjorde sammen med fodfolksbesætningen forsvaret af den den brandhærgede by. Fjenden foretog af og til bombardemanter mod bye, hvorved i vinterens løb 5 mand blev såret.

Den 15. december blev 5. bataillon afløst i Frederiksstad af 7. bataillon og forlagdes atter til hovedstillingen ved Slesvig. Vagtholdet ved Dannevirke var vinteren igennem drøj nok i utætte barakker eller i stalde og loer. Humøret var godt, de opmuntrede hinnanden mes sang o.s.v. Værst va det om natten, for det blev efterhånden koldt. Krigsministeriet uldne nattrøjer I løbet af november blev barakker og hytter forsynet med bræddegulv og tættede. De får færøske uldtrøjer og tæpper. I vinterens løb angreb fjenderne af og til..

I februar 1851 opløstes den danske felthær. Linieafdelingernegik til deres garnisioner, medens reserve og forstærkningsbtaillonerne foreløbig blev i Sønderjylland. 5. bataillon gik tilbage til sin garnision i København. Troperne blev overalt modtaget med stor jubel. Store fester i København. Allerede i april 1851 forelagdes 5. bataillon til rendsborg, den gamle fæstningsby ved Ejderen. Oberst Helgesen var chef for 5. bataillon fra 1849. Han var en streng, men populær kommandant i byen til sin død i 1858. 5. bataillon havde mest fynboper, og den blev senere 2. maj 1859 forlagt til Odense. her modtages den af borgmesteren på Albani torv og budt velkommen. Der var stor agtelse for den tapperhed, bataillonen havde vundet under krigen. Der blev anrette festmåltid for officerer og underofficerer. Mandskabet blev beværtet i kvarterene. Siden har der altid været et godt forhold mellem borgerskabet og militæret i Odense.

Kilde: Hærens arkiv 8-3-1971 - Noteret af Niels Peder Jensen Frank1,4 
Bopæl1858 Kragelund, Kragelund sogn, Viborg amt5 
Ægteskab*27 Juni 1858 Kragelund kirke, Kragelund, Kragelund sogn, Viborg amt, Viet i Kragelund sognekirke 4. søndag i Trinitatis den 27. juni 1858. enkemenad af første ægteskab og forestående gårdmand i Øster-Stenholtgård Kragelund sogn Jens Christian Sørensen. Efter forevist dåbsattest 31 år 5 måneder.

Pigen Marie Kirstine Michelsen Frank, datter af gårdmand Johan Michael Michelsen Frank, Øster-Stenholtgård og der opholdende sig. Efter dåbsattest 20 3/4 år.

Forlovere:

- Rasmus Carlsen af Funder sogn
- Michael Frank af Kragelund sogn

Brudgpommen vaccineret af Krieger den 9. juni 1827.
Bruden af samme 29. oktober 1842, Hovedperson=Marie Kirstine Michelsen Frank1,6
Bopæl*1859 Øster-Stenholtgård, Stenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Skøde til Jens Christian Sørensen for Øster-Stenholtgård, tinglyst 10. juni 1859 (125-700)1
Stilling1860 Gårdmand7 
Folketælling1860 Steenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred7
Folketælling1880 Stenholt - Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred8
Folketælling*cirka 1890 Folketælling 1890 - Øster Stenholt-gård9
Stilling*cirka 1890 Gårdmand9 
Stilling Aftægtsmand1 
Død*5 December 1901 Stenholt, Kragelund sogn, Viborg amt1 
Folketælling5 December 1901 Stenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Steenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred5,1
Begravelse*12 December 1901 Kragelund kirkegård, Kragelund, Kragelund sogn, Viborg amt1
Note Jens Christian Sørensen var en såkaldt skovlovring. Med skovlovring mente man folk der kom fra Silkeborgegnen med trævarer så som træsko, stolper til bindingsværk og dele til hjulplove. Ordet skovlovring stammer fra at de kom fra det skovrige Lover
Syssel. Skovlovringer skulle især have været være gode at gøre træsko, bjærge træ (Med bjærgning af træ menes i denne sammenhæng tyveri) og drikke brændevin. Når skovlovringerne skulle på marked i Holstebrog eller Skive kørte de i en lang række ind over heden. Det gik som regel nogenlunde på udrejsen, men når lovringerne havde fået deres vare omsat i penge, og disse igen var omsat i brændevin, da blev der fuldskab og slagsmål, og efter at de var kommet hjem, forsattes drikkeriet og klammeriet ofte i et par dage.


Fortalt ag sønnen Michael Frank:

En af de meste kendte skovboinger i ældre tid var Jens Christian Sørensen Frank som boede i Stenholt. Han var født i Them, og når han i sine yngre år kørte til Skive med trævarer, overnattede han sammen med andre Them-mænd i Stenholt. Ved denne lejlighed blev han kendt med stærke Samsons datter, de blev gift og så fik de hendes fødegård.

Jens Christian Frank var dygtig til at lave træsko. Han kunne lave 5 par om dagen, men fortjenesten var større ved at lave træskovle, thi sådan en skovl kostede 4 mark. Bladet kløvede han ud af et stykke skært bøgetræ, og så dannede han det til med en huløkse. Han lavede også mange trægreb og andre redskaber, men den meste tid lavede Kragelund-mændende ellers slagter til plejle samt tøjrepæle. Sidstnævnte kunne i Viborg koste en mark pr. snes.

Efter at Jens Christian Frank var kommen til Stenholt, blev han ved med at rejse og han opkøbte trævarer, navnlig træsko i Silkeborgegnen, og så lejede han gårdmændene til at køre varerne til Hostebro eller Skive. Der var, efter hvad sønnen Michael Jensen Frank har fortalt, år hvor han tjente 900 rigsdaler, og det var mange penge dengang. Så langt nogen kunne huske tilbage i tiderne, havde mændene i Stenholt pillet barken af egetræerne, og når barken var tørret kørte man den til Holstebro eller Ringkøbing, hvor man solgte den for 50 rigsdaler pr. læs - den blev jo brugt til garvning af skind. 
Note* Fortalt af Marie Kirstine Jensen til Niels Peder Jensen Frank :

Farfar bandede en del, brugte meget udtryk som: "Fanden gale me". De havde ofte Københavnedrenge i bedriften? og, dem skældte han ofte ud, men de blev næsvise og sagde: "Hold kæft".

Ovenstående har min mor fortalt,og hun fortæller videre:

Farfar havde et sølle, han haltede. Hun mener, at han måske har fået det ved at skove træer. Farfar havde astma. han skråede tobak og, sad meget ved komfuret
og spyttede store klatter i spytbakken. Han lå meget i sengen ,men stod ofte op om natten og gik ind i spisekammeret, hvor han tog en sukkermad og en dram til, derpå gik han i seng igen.

Farmor i Stenholt var af højde og sværelse somr min egen mor. Hun gjorde meget arbejde, f. eks. fodrede hun hestene1 
Note Fra www.engesvangarkiv.dk - Engevang Lokalhistoriske Arkiv

I ældre tid var skikken at bande langt mere udbredt end i vore dage. Tidligere i sidste halvdel af det nittende Århundrede, var motivet, at en karl, eller en mand følte sig mere mandig, og gjorde sig mere bemærket ved at bande, - altså en slags mode, ligesom mange kvinder har for skik, at udhale i klædedragt for at henlede opmærksomheden på sig. Nu kender folk godt, at det at bande ikke klæder dem – ikke som førhen gav dem anseelse, men nu giver dem skam. – det fremgik af undersøgelserne, at i hjem hvor der bandes finder man som regel, at børnene følger fodsporet. Efterslægten bander også. Derimod i hjem hvor der ikke bandes, er det sjældent at høre efterkommerne bande. Det gælder også som alm. Regel at hver udøver at denne sprogsport har sin egne eder, der altså er personlig individuel. Det er meget sjældent at træffe folk der bruger forskellige eder i flæng, om jeg således må sige personlig yndlings –ed.

Her følger en buket af disse grimme sprogblomster.

Jens Anker i Stenholt, sagde: Fanden røste mæ` (F. ryster mig).
Niels Rask, Bedehøj, sagde: Fanden stør mæ` (F. støder mig).
Det samme udtryk brugte Jens Chr. Frank, Stenholt.

I almindelighed havde de ord for i Stenholt at være slemme til at bande, Christian Frank havde en medfødt dårlig udtale, talte usammenhængende som et barn, men bande kunne han, næsten til hvert ord sagde han: Sate. Kom han ind hos fremmede, var gerne de første ord han sagde: Sate, daw. Når han gik ud af døren: Sate, Wal. Af goddag, farvel, sagde altså kun endelsen. Daw, - wal.10 

Marie Kirstine Michelsen Frank f. 22 Jul 1837, d. 15 Apr 1905
Ægteskab*27 Juni 1858 Kragelund kirke, Kragelund, Kragelund sogn, Viborg amt, Viet i Kragelund sognekirke 4. søndag i Trinitatis den 27. juni 1858. enkemenad af første ægteskab og forestående gårdmand i Øster-Stenholtgård Kragelund sogn Jens Christian Sørensen. Efter forevist dåbsattest 31 år 5 måneder.

Pigen Marie Kirstine Michelsen Frank, datter af gårdmand Johan Michael Michelsen Frank, Øster-Stenholtgård og der opholdende sig. Efter dåbsattest 20 3/4 år.

Forlovere:

- Rasmus Carlsen af Funder sogn
- Michael Frank af Kragelund sogn

Brudgpommen vaccineret af Krieger den 9. juni 1827.
Bruden af samme 29. oktober 1842, Hovedperson=Marie Kirstine Michelsen Frank1,6

Sidst rettet10 Nov 2008

Kilder

  1. [S97] Ifølge slægtsforskningsnotater udarbejdet af Niels Peder Jensen Frank . Notaterne er dels baseret på oplysninger fra diverse kilder, dels personlige erindringerr. Arkivnummer N0003.
  2. [S286] Ifølge kirkebog for Them sogn Vrads herred Skanderborg amt 1814-29. 21-4-1827 - Født Jens Christian Sørensen.
  3. [S107] Ifølge folketælling Løgagger, Them sogn, Skanderborg amt, Vrads herred - 1834.
  4. [S169] E-mail fra Karen Kirstine Frank (bosiddende Kragelund Møllevej 17 -8600 Silkeborg) til Henrik Frank dateret 10-01-2008.
  5. [S106] Ifølge folketælling 1901 - Steenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred.
  6. [S287] Ifølge kirkebog for Kragelund sogn Hids herred Viborg amt 1850-61. 27-06-1858 - Viet Jens Chrsitian Sørensen og Maren Christensdatter.
  7. [S105] Ifølge folketælling 1860 - Steenholt, Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred.
  8. [S109] Ifølge folketælling 1880 - Stenholt - Kragelund sogn, Viborg amt, Hids herred.
  9. [S87] Ifølge folketælling Ca. 1890 - Øster Stenholt-Gård. Kilde: Notater foretaget af Niels Peder Jensen Frank.
  10. [S117] Internet side. Titel: Engevang Lokahistoriske Arkiv. Url: www.engesvangarkiv.dk. Opslag foretaget d. 2007-09-20. .
Close