Noter : Frank og Ane boede i mange år i Silkeborg (Søndergade 36). Om vinteren arbejde Frank i skoven og om sommeren var han murerarbejdsmand. Han var bl.a. med ved opførelsen af Ry sanatorium samt den daværende fattiggård (Frydensbjerggård) i Silkeborg (omkring 1903). Han var stærk politisk interesseret, ligesom han var med i fagbevægelsens første år, også sygekassen var han med i lige fra dens begyndelse.
Pengene var små dengang, så derfor måtte Ane hjælpe med til at holde hjemmet oppe. Hun gik trods en stor børneflok på arbejde (vask og rengøring). I de sidste år kunne hun på grund af dårlige ben ikke gå på arbejde, men begyndte så at sy for folk. Hun syede i de senere år også en del kludesko, og disse var godt kendt i Silkeborg under navnet "madam Franks kludesko". I tiden 1930 - 32 boede hun hos sin datter Margrethe , hvorefter hun flyttede til de gamles hjem i Silkeborg, hvor hun var til sin død.
Modtaget fra Palle Frank 25-03-2002 |